Marathonbloggen

Marathonbloggen

Om Marathonbloggen

Marathonbloggen kan bruges til alle indlæg omkring marathonløb -

hvis du vil have tilladelse til at skrive indlæg skal du maile til info@marathongruppen.dk

link til Marathongruppen.dk

Foredrag med Lindy

LøbsanmeldelserPosted by Rene Thomassen Sun, November 20, 2016 17:18:07

Foredrag med Lindy fra "Rigtige mænd"

Onsdag den 18/1 17, Viborg Musiksal, kl 19.00

Det skal du da med til?

Du tilmelder dig her http://viborgam.dk/lindy

Vi ses



  • Comments(0)//blog.marathongruppen.dk/#post970

Mandeløb 5.maj 2013

LøbsanmeldelserPosted by Per Fisker Fri, May 03, 2013 19:19:46
Michael Bjørnager og jeg lunter en tur på 10 km ruten tíl mandeløb på søndag, er der nogen der vil med, det koster en 50,- incl øl & pastasalat - tilmelding på ViborgAM siden - smiley

  • Comments(0)//blog.marathongruppen.dk/#post734

Washington Marathon, rejsebrev

LøbsanmeldelserPosted by Svend Aage Madsen Tue, November 06, 2012 17:31:05

Til interesserede har jeg vedhæftet et lille "rejsebrev" fra min deltagelse i Washington Marathon.

Mvh

SAM

  • Comments(6)//blog.marathongruppen.dk/#post692

Himmelbjergløbet 2012

LøbsanmeldelserPosted by Niels Imhoff Nielsen Fri, November 02, 2012 09:32:31

Så blev det atter tid til at stille urene tilbage. Mit vækkeur er radiostyret og "burde" selv kunne finde ud af at vise den korrekte tid. Nej, det kunne den så ikke! Så jeg blev vækket en time før planlagt. Normalt ville det have ærgret mig, men ikke i dag! Jeg skulle deltage i det løb jeg sætter allermest pris på. Himmelbjergløbet. Så det gjorde ikke noget jeg kom for tidligt op.

Jeg var spændt på hvilke kendte ansigter jeg ville møde på toppen. Sidst jeg skrev om løbet var der jo mange begejstrede tilkendegivelser. Så mon ikke det halve af Marathongruppen ville møde op?

Ikke helt. Kun den seje kerne var på toppen. Dem der elsker naturen og lidt udfordringer ud over det sædvanlige. Der var Hanne Gladney, Hans Thostrup, Bent Ambrosius, Christian Wulf, Per Nørgaard og så undertegnede. Det bliver svært at beskrive hvad I andre gik glip af. Men hvis I tager min beskrivelse fra sidst år og pifter den op med det smukkeste efterårsvejr i mands minde, så er I ved at være der.

Hanne og Hans løb i første startgruppe. Fem minutter senere løb Per og efter yderligere fem minutter løb Bent, Christian og jeg. Forinden havde jeg naturligvis instrueret dem i brugen af lykkesten. Kun Hanne og Hans prøvede "lykken". Jeg selv havde fundet en sten med en lille skarp kant, som rigtig kunne mærkes hvis jeg klemte til. Det ville blive nødvendigt vidste jeg.

Den første km nedad fulgtes Bent, Christian og jeg ad. Vel nede begyndte landskabet straks at gå op igen. Det havde jeg ikke glemt i år. Nej jeg var godt forberedt. Dog ikke forberedt på at underlaget var så smattet, som det var i år. Det var meget smattet. Hanne fortalte da vi mødtes i målet, at hun så en løber miste sin ene sko i mudret. Da hun løb forbi ville hun, flink som hun jo er, tage skoen med. Men det resulterede i at hun selv var ved at sidde fast. Jo der var mudret.

Efter ca. 3 km. trak jeg fra. Ikke fordi jeg havde et mål om at løbe i ny PR, men jeg følte mig godt løbende. Efter depotet halvvejs nærmede jeg mig HC Andersens Bænk. Sidste år måtte jeg ned at gå på denne hårde stigning. I år havde jeg det ikke som et mål, at løbe op ad den, men et meget varmt og brændende ønske. Mon ikke jeg også kunne bruge min sten her? Det blev ikke nødvendigt. For lige før "bænken" mødte jeg to fyre der løb med rygsæk på. "Kan de løbe med rygsæk op ad den her bakke, så kan jeg også uden". Jeg holdt mig bag dem på de første meter. "Hvis I lover at holde den løbende, lover jeg at blive her bagved", sagde jeg. En af dem mente at det kunne de ikke, og ganske rigtigt, ca. midt på bakken løb jeg forbi dem. Takket være dem og tanken om at de løb op med rygsæk, gjorde at jeg holdt den løbende. Og denne gang hele vejen op. Dejlig fornemmelse.

Nu skulle de næste km op og ned bare overstås inden mødet med "Bjerget".

Kort før "Bjerget" tog jeg en af mine gamle "kneb" i brug. Find en smuk kvinde at løbe bag ved!

Jeg fik øje på en kvinde et godt stykke foran. For at nå op til hende kom jeg til at løbe for hurtigt, så jeg løb forbi hende. Heldigvis var hun godt løbende og på vej hen til bådpladsen overhalede hun mig. Alt var tilrettelagt til den foranstående "Bjergbestigning".

Op ad trappen.

Den første trælse stigning.

Finde den rigtige rytme, og finde "kvinden" igen. Hun var ca. 10 m foran og så ud til at være godt løbende. For godt. Heldigvis havde jeg min sten at holde mig til og den ville jeg ikke slippe!

Jeg holdt min rytme og skød en "vanvittig" fart op ad bjerget. Her taler vi, med lidt overdrivelse, 5 til 6 km/t.

Rikke som min nye løbe veninde hedder, var gået i stå, så da jeg nærmede mig, råbte jeg til hende at hun skulle holde den i gang, hvilket hun heldigvis gjorde. Det gentog sig et par gange op ad bjerget. Så ved hendes hjælp og min lykke sten som jævnligt fik et klem, holdt jeg igen i år mine ben løbende. Ikke hurtigt, men løbende.

Kort før mål var det muligt atter at spurte og naturligvis forsøgte jeg at indhente Rikke. Men hun var for godt løbende, så jeg nåede hende ikke. Men lige før jeg krydsede målstregen så jeg Per Nørgaard. "Niels du løber ikke forbi mig inden mål" Jo, det gjorde jeg, så jeg slog ham med 5min og 1 sek. Det var Pers debut på Himmelbjerget og han havde også løbet hele vejen op ad "Bjerget" så "Respekt".

Hanne og Hans stod i målet og tog imod os. Hanne var gået i stå på bjerget og havde smidt sin lykkesten, mens Hans havde beholdt sin og løb hele vejen op ad "Bjerget". Du må på den igen til næste år Hanne! Og Hans - "Respekt".

Jeg fik sagt tak for trækket op ad "Bjerget" til Rikke. Det viste sig at hun var lige så glad for mit selskab op ad bjerget, som jeg for hendes. Det er godt man kan hjælpe hinanden!

Kort efter jeg havde krydset målstregen kom Christian også i mål. Og til sidst Bent.

Vi fik talt om vores løbeoplevelser rundt i skoven inden vi gik ned ad "Bjerget", ned til en kop varm kaffe og varm hyldebær saft.

Tider:

Bent Ambrosius 1:25:19

Per Nørgaard 1:25:06

Hanne Gladney 1:24:32

Hans Thostrup 1:23:55

Christian Wulf 1:23:26

Niels Imhoff Nielsen 1:20:05

Og Rikke 1:24:54 (Hun var startet i anden gruppe)

  • Comments(2)//blog.marathongruppen.dk/#post690

Søndagstræning

LøbsanmeldelserPosted by Niels Imhoff Nielsen Tue, August 14, 2012 08:51:31

Søndagstræningen den 12. august, var så intensiv at den strakte sig over to dage. Årets 24 timers løb omkring Søndersø var atter engang en kæmpe succes. Og det på alle fronter. Vejret, maden, hyggen og løbet. Jeg ved ikke om nogen lagde mærke til det, men den uvildige dommer komité var forbi, og uddelte 24 funklende stjerne med plus og pil op. Der var en stjerne der blev holdt tilbage af uforståelige årsager. Har dog en tro på at den kommer i 2013.

Uden det gode samarbejde og hold ånd der har været udvist fra alle på de to hold, ville vi nu ikke kunne side med den herlige følelse af en bragende succes. Man siger gerne: ”Ingen nævnt, ingen glemt” ja – og ”ingen regel uden undtagelse”.
Per Fisker og Henning Larsen, gør en kæmpe indsats for at det hele skal gå op i en højere enhed. Fra mig lyder der en stor tak til de to. Selvom det kostede lidt på løbssiden fra jer smiley så gjorde I det fantastisk.

Vi havde rigtig godt vejr, men det ville ikke være helt det samme uden et telt, hvilket vi kan takke Per Ulrik for. Køleskab fra Flemming Pihl, så vi kan få vores mad og vand på køl. Trine og Pia: ”Skal vi ikke lave nogle pølsehorn at tage med” og jeg kunne blive ved. Alle bidrog med et eller andet. Godt humør, en kage, klapstole, frisk morgenkaffe, snolder, nybagte boller eller 5,7km i ny pr.

Alle gjorde det fantastisk på løbs siden. Hvilket bevises med en 3. og 11. plads i vores kategori. Og igen ”Ingen nævnt ingen glemt” og alt det der. Men Louise, som eneste kvinde på Turbo holdet, løb jo intet mindre end formidabel. Ingen af mændene havde her en chance for at følge med. En anden der overraskede mig, og måske også sig selv, var Poul Martin. Han havde løbet nogle gode runder og da det gjaldt til sidst, tog han teten og løb, sammen med Claus, forbi vores nærmeste konkurrent, så 3. pladsen kom i hus!

Rivalerne fra Tawi Allstars, gav os kamp til stregen. Her skal jeg ikke holde mig tilbage med at rose dem, de var rigtig gode i år. Ikke gode nok til 3. pladsen, som vi jo tog for næsen af dem. smiley

Kaffeholdet som burde tage den med ro, holdt sig bestemt ikke tilbage. Selvom de ikke kom i top 10 genvandt de 11. pladsen med 50 runder mod 49 runder i 2011. Ikke nok med det, så blev de 50 runder taget 16min. hurtigere end de 49 året før! Igen var det viljen og den samlede holdindsats der gjorde udslaget. Så der var bestemt ikke blevet sparret på kræfterne. Konkurrencen var bare blevet skærpet i år. Der er jo dem der mener konkurrence er sundt!

Selvom ruten omkring Søndersø burde være til at finde ud af, opstod de sædvanlige misforståelser. Nej man skal ikke op på atletik stadion og tage en runde. Og ja, det er forbudt at løbe omkring campingpladsen for at købe en fransk hotdog. Den største misforståelse opstod da Lars Cederstrøm kom til at tage Nørresø med, hvilket resulterede i Turbo holdets langsomste tid på 28:25. Holdt op mod den hurtigste på 21:58 var det jo ikke så ringe endda, taget de to søer i betragtning.

Og så var det jo en masse dejlige unger, der var med nede for at heppe på mor og far. Der var bl.a. Mads, uden tvivl en knægt med gode løbe gener, der løb flere omgange end sin far!

Skadeholdet var repræsenteret af Jan Nielsen og Henning Sørensen. Hyggeligt at de ville komme og spise sammen med os andre. Nu vi er inde på maden, så var der atter engang mere end rigeligt. Gode og sunde salater. Bøffer og pølser der blev grillet af et dygtigt og kyndigt grillteam. Vin, øl og vand. Nej der manglede ikke noget. Hygge af meget høj karat.

Jan Poulsen og Gitte havde taget kameraet med så vi alle kan få lidt ”efter stemning”. En skam de ikke fik et billede af den tornado der hærgede teltpladsen, og som vi senere fandt ud af, var skyld i at en enkelt af "os" ikke kunne nå rundt under 25min. Til gengæld fik de billeder af så mange andre ”Tornadoer”.

At så forskellige personer, uden megen anden kendskab til hinanden end løb, kan skabe sådan en atmosfære af hygge, i Marathongruppens telt, er jo bare atter et bevis på, hvor meget godt løb kan gøre. (den var lang)

Ser frem til at løbe 24 timers løb med jer alle og måske flere i 2013.

  • Comments(9)//blog.marathongruppen.dk/#post671

Søndags træning

LøbsanmeldelserPosted by Niels Imhoff Nielsen Sun, August 05, 2012 19:41:30

Søndag den 5. august stod den på Kvindefims ruten. Det blev til 14km med en blanding af GUL rute og Kvindfims ruten. Vi havde atter besøg af den uvildig dommer kommité der velvilligt uddelte 12 funklende stjerner. Ruten bød på et par småstigninger. Jeg har vedhæftet højdekurven i et word dokkument.


Næste weekend står den jo på "rundtosset" løb omkring Søndersø. Det bliver atter en folkefest, hvortil jeg har bestilt ordentligt løbevejr. Hvilket vil sige vindstille og uden regn.

  • Comments(0)//blog.marathongruppen.dk/#post668

Etapeløb Bornholm

LøbsanmeldelserPosted by Niels Imhoff Nielsen Tue, July 31, 2012 18:10:59


  • Comments(3)//blog.marathongruppen.dk/#post666

Naturmarathon 2012.

LøbsanmeldelserPosted by Niels Imhoff Nielsen Mon, June 18, 2012 16:53:36

Det er søndag den 17. juni, klokken har lige passeret 06:00. Det er i dag jeg skal løbe Storebælt Naturmarathon. Et løb jeg har glædet mig meget til. Mit 10. marathon løb, så det skulle være en oplevelse og nydelses tur. Hastigheden skulle ”bare” være følelsen af en god rytme.

I går aftes havde jeg holdt mit eget ”pasta party” Der var rigtig blevet tanket op med kulhydrater. Og salt!

Vejret så jo rigtig godt ud trods de sædvanlige ”upræcise” vejrmeldinger. Himlen over Viborg var blå. Atter engang super løbevejr.

Ned med et godt morgenmåltid, og så af sted.
Min personlige hepper Tove, som min kæreste hedder, havde pakket en kaffe kurv til sig selv.

Jo tættere på Fyn vi kom, jo mere fugt kom der i luften.
På Fyn væltede vandet ned. Åh nej, var det sådan noget jeg skulle løbe i?
Mine tanker fløj til Anne With og Søren Rasmussens Stockholm marathon.

Heldigvis klarede det op inden vi kom over Storebæltsbroen.
Velankommet til Slagelse var vejret jo lige som jeg gerne vil have det.
De kan jo godt de meteorologer!

Lad det være sagt med det samme, Storebælt Naturmarathon er et anderledes løb. Opvarmningen på Nytorv i Slagelse blev foretaget af en Yoga instruktør. Karen, den kvindelige Chris Macdonald, amerikansk accent (hun var fra Canada) udstrålede masser af energi. Hun fik os til at sætte fokus på selve marathon løbet. Rigtig god oplevelse!

Selve ruten er en oplevelses rute, ikke just til PR. At jeg var tæt på tilskriver jeg min for tiden gode form, min løbemakker på første halvdel og så naturligvis Karens gode opvarmning.

Startskuddet lød kl. 10:32 og omkring 230 løbere var af sted.

Først lidt by løb i Slagelse og så kurs mod dagens første tjek, Radiotårnet ved Slots Bjergby. Tårnet, som ligger 82m over havet, med den flotteste udsigt ud over Storebælt, kan I tydelig se, når I køre forbi på motorvejen.

Lidt uhyggeligt at kunne se hvor langt vi skulle løbe, før vi var halvvejs.

Det siger sig selv, at Slots Bjergby ligge oppe, så det gik op op og op. Ikke nogen slem stigning, men opad. Herfra gik det jo så heldigvis nedad, med enkelte bump undervejs, hele vejen ned til Korsør, hvor halvmaratonløbet skulle starte 2 timer efter os.

Væskedepoterne var det rene Gourmet. Vand, Energidrik, Energibarer og Frugt. Ikke nok med det, så blev det kun bedre jo længere vi kom frem.

Efter 5-6 km fandt jeg en løbemakker, Jesper Munk fra Næstved. Vi havde et godt løb sammen, hvor tempo og kemi passede. Behøver jeg nævne, at også han blev informeret om diverse fugle stemmer undervejs?

Ved 7km stod Tove klar med en dosis mental energi.

Løbet foregik på små landeveje og igennem små landsbyer. Ikke mange heppere. Enkelte steder sad der nogle i liggestole og gav en hånd, når vi løb forbi. De fik naturligvis ”tuhmps up”. Andre gjorde som Tove, kørte rundt og mødte os forskellige steder på ruten. Jeg kom til at kende dem til sidst. Så da jeg mødte dem sidste gang kort før mål, fik de naturligvis også en tak for supporten under hele turen.

Ved 12km skulle jeg møde Tove igen. Hun kom kørende, lige som jeg kom frem. Over i hendes side, indkassere et kys, op til Jesper igen og ind i rytmen. Nu skulle jeg først møde Tove ved 26km igen.

Kort før Korsør stod der en vejviser og sagde et eller andet til alle løbere?

Da vi kom op til ham: ”nr. 53 i feltet og nr. 54 i feltet”. Vi fik simpelthen at vide, hvordan vi lå i feltet, ikke fordi jeg havde brug for det, men hvilken service!

Vi kom til Korsør en god kvarters tid før halvmarathon løberne skulle af sted. De stod klar og gav os en dejlig modtagelse. Der gik det lidt nedad og alle klapsalverne gjorde, at jeg løb alt for stærkt, Men godt var det! ”Gåsehuds godt”

Jeg havde fornemmet, at når det gik op ad, faldt jeg lidt bagud i forhold til Jesper, så jeg måtte nok slippe ham på et tidspunkt. Det blev så her i Korsør. Mellem 23km. og 24km. kom der en lang stigning hvor jeg ”lod” mig falde tilbage.

Nu kom jeg ud til kysten. Hvilket smukt syn ud over Storebælt, havet viste tænder da der var en del blæst.

Har jeg nævnt der var modvind hele vejen?

Nu blev underlaget anderledes. Stier, skovveje, grusveje og markveje med blød strandsand. Det gik op og det gik ned, ud og ind og lidt mere op og ned. Nogle steder langs kysten var der et læbælte, til andre tider løb vi i læ inde i skoven. Herligt.
Og så var der steder vi fik så rigeligt med ”frisk luft”!

Men heldigvis havde Gourmet depoterne udvidet deres sortiment.

Omkring 29km. var der hjemmelavet müsslibar. En lille pige på omkring 3år stod klar med vand og en müsslibar til mig. Hun blev belønnet med et stort smil og et tak.

Omkring 33km fik vi friskplukkede jordbær. Noget jeg virkelig havde set frem til.
Jeg snuppede en håndfuld og nød dem i fulde drag.

Ved 28km. var jeg blevet overhalet af tre hurtige halvmarathonløbere. Tre hurtige drenge, (løb i 1:15) Og ved 31km blev jeg overhalet af den hurtigste pige i halvmarathonfeltet.(løb i 1:28).

7km tilbage. Bare en tur rundt om Søndersø!

Ja, det var også noget anderledes, Km skiltene talte ned under dette marathon løb. Det var noget jeg lige skulle vende mig til, men jeg syntes, især til sidst, at det var en god oplevelse.

Jeg havde misset Tove ved 26km, 30km, og 33km men der var hun, lige før 38km. Der var kun energi til et smil og ”vi ses i mål, min skat”.

Jeg havde læst noget om ”den sidste hårde stigning” Møllebakken.
Det måtte være den jeg var i gang med nu. Det gik bare opad, ikke stejlt men opad hele tiden. Uf.
Igennem en stor Kirsebær plantage, og opad, hele tiden.
Nej hvad var nu det? En ”Datafilbakke”, bare længere. Nej det kunne bare ikke være sandt! Jo, dét var Møllebakken. Jeg måtte ned og gå, æv.
Blev overhalet af en anden marathonløber som smilede til mig og sagde: ”Nå der gik det sjove nok af det hvad?” Vi havde skiftes til at overhale hinanden over den sidste kilometer.

Nu gik det nedad og ind i Skælskør, lige et enkelt bump og så opløbet. Den sidst km gik sædvanen tro formidabel. Ind på havnen, masser af klappende tilskuere. Det sidst krudt blev brændt af. Jeg kom ind over målstregen i tiden 3:41:15. og var yderst tilfreds. Løbet levede helt op til mine forventninger. Det havde været et rigtig godt og anderledes marathonløb. Arrangørerne havde gjort det godt, og som de sagde: ”Vinden kunne de desværre ikke gøre noget ved”. Næ, sådan er naturen jo!

Min løbemakker, Jesper, så jeg desværre ikke mere til, men han var kommet i mål i tiden 3:34:17.

Er der nogen der har lyst til et lille og anderledes marathon løb kan jeg varmt anbefale Storebælt Marathonløb.

  • Comments(9)//blog.marathongruppen.dk/#post657
Next »